
NB! Generalforsamling udsat - men ikke kontingent betaling...
Som bekendgjort via mail til medlemmerne er årets generalforsamling udsat til 27 . april kl. 13.
indbetaling af kontingent er derimod ikke udsat og bedes foretaget ved bankoverførsel til klubbens konto:
Reg.nr. 6181 konto nr. 0001317415 - senest søndag den 19. februar 2023.
Med venlig hilsen
Betyrelsen
Nils Malmros i "Rold Skov" 26. jan.
En BLIMP er ikke kun navnet på et særligt type luftskib (zeppeliner), men også betegnelsen for et specielt kabinet, almindeligvis fremstillet af bly, der bruges til indsætning af et støjende filmkamera, for at gøre det velegnet til filmoptagelser med synkron lyd (se billedet).
Det er selvsagt noget tungt udstyr at slæbe rundt på, men det var vilkårene for DR's fotografer i de første mange år, indtil de selvblimpede Arriflex kameraer så dagens lys i 1970-erne.
I udstillingen "Aarhus fortæller" i Den gamle By er udstillet en noget anderledes blimp. Den er hjemmelavet og fremstillet i træ af filminstruktøren Nils Malmros og anvendt under optagelserne til hans første film "Lars-Ole 5.c".
Hvordan det gik til, kan vi komme til at høre meget mere om, når vi får besøg af Nils Malmros i Seniorklubben torsdag den 26. januar 2023 kl. 13 i "Rold skov".
En interessant eftermiddag er i vente, og ledsagere er velkomne til dette arrangement.
HUSK: Tilmelding til Leo Dons på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
senest søndag den 22. januar kl. 23:59
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Optagelse af et filmindslag til TV-avisen i juli 1968. Filmkameraet (Arriflex 16 ST) er monteret i blyblimpen. Fotografen, skjult under hatten er John Carlsen (Calle), journalist Karsten Borch interviewer lektor Knud Stenshøj. Lydteknikeren er Torben Movang med båndmaskinen (Nagra 3)
Jubilæumsfest 25. august
Kære alle.
Seniorklubben i provinsen har nu eksisteret i 20 år, og det blev fejret torsdag den 25. august på restaurant Olive i Aarhus.
Vi havde i bestyrelsen sat alle sejl til for at markere denne mærkedag, og det blev en festdag for de medlemmer, der havde mulighed for at være med og sammen nyde de kulinariske lækkerier, som kokken på Olive kunne fremtrylle. Det var til maximum antal stjerner.
Viggo Pedersen fortalte om sin tid med tilblivelsen af Provinsafdelingen, først på Casino i Rosenkrantzgade og Slipvej til udflytningen til det nybyggede radio- TV-hus på Halmstadgade (senere Olof Palmes Allé)
Og som altid, når vi gamle kolleger er sammen, går snakken på kryds og tværs med anekdoter om den tid, der for langt de fleste af os er en helt særlig og mindeværdig periode i vort arbejdsliv.
Jo, i sandhed en skøn eftermiddag!
Jørgen Lauritsen
Kom til Julefrokost i Rold Skov!
Sådan lød invitationen, og det kunne lyde som en noget kølig oplevelse, men ikke desto mindre blev det en hyggelig og rar sammenkomst.
Rold Skov er det mødelokale på DR i Aarhus, der torsdag den 15 december dannede ramme om Seniorklubben i Provinsens årlige julefrokost.
27 medlemmer havde denne eftermiddag fundet vej til de lækre kulinariske julefrokost-specialiteter, som kantinen havde kreeret.
I godt 3 timer blev der råhygget og udvekslet mange minderige anekdoter fra arbejdslivet på vor fælles arbejdsplads.
Midtvejsfrokost 20. maj 22
Midtvejsfrokost.
En tradition, der holdes i hævd i DR Seniorklubben i Provinsen, er "Midtvejsfrokosten", som kalendermæssigt ligger mellem 2 julefrokoster.
Og udover god mad og drikke er det vigtigste trods alt et par fornøjelige timer i et uforpligtende samvær med gamle kolleger.
I 2022 var det den 19. maj og blev holdt på DR i Aarhus, hvor 24 medlemmer deltog.
Side 1 ud af 2